Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • Fri fragt med GLS på ikke-nedsatte varer i DK
  • Minimumskøb 149 kr.
Sortér produkter

Vinterjakker

Vinterjakker til børnehaven og skolen


Når vinteren nærmer sig, er det afgørende at vælge den rette vinterjakke til dit barn. Hos MilkyWalk har vi et bredt udvalg af vinterjakker fra anerkendte mærker som f.eks. Wheat, Ver de Terre, MarMar, Lil Atelier og Mini A Ture. Alle gode danske tøjmærker til børn.


Tjek åndbarhed og vandsøjletryk for optimal komfort og funktionalitet

Hvis du ønsker en funktionel jakke til dit barn, er det vigtigt at være opmærksom på både åndbarhed og vandsøjletryk. Åndbarhed spiller en væsentlig rolle i at holde dit barn komfortabelt ved at lade fugt og overskydende varme passere ud af jakken. Dette er med til at forhindre, at dit barn bliver våd af sved og overophedet under aktivitet.

Vandsøjletrykket er en vigtig indikator for jakkens evne til at afvise vand og sne. Det måles i millimeter (mm) og angiver, hvor meget vandtryk jakken kan modstå, før vandet kan trænge igennem. Et højt vandsøjletryk er typisk ønskværdigt og indikerer en høj vandtæthed og beskyttelse mod våde vejrforhold.

Vores produktbeskrivelser inkluderer disse oplysninger om åndbarhed og vandsøjletryk, når de er tilgængelige fra producenten. Dette giver dig mulighed for at træffe et informeret valg og finde en vinterjakke, der opfylder dit barns behov for både komfort og beskyttelse mod at blive våd af regn og sne.

Åndbarhed på en jakke måles i g/m² og angiver fugt- og varmepassagen. Værdien bør ligge mellem 5.000 og 20.000 g/m² for optimal komfort.

Vandsøjletryk måles i mm og indikerer vandtæthed. En værdi på 10.000 mm eller mere er ideel mod regn og fugt. Det er dog værd at bemærke, at åndbarhed og vandsøjletryk ikke nødvendigvis skal have ekstremt høje værdier for at give tilstrækkelig beskyttelse og komfort til et børnehavebarn.
 

Individuelle behov for varme

Nogle børn har tendens til at fryse hurtigere end andre, og det er også vigtigt at tage hensyn til faktorer som aktivitetsniveau, vejrforhold og øvrig påklædning. Hvis dit barn er særligt følsomt over for kulde, kan det være en god idé at bruge uld som det inderste lag af påklædningen. Uld er kendt for sin fremragende isoleringsevne og evne til at holde kroppen varm, hvilket kan være særlig gavnligt for kuldeskære børn.


Tilpas overtøjet til vejret og aktivitetsniveauet

Husk, at varme også afhænger af faktorer som øvrig påklædning og vejret. På blæsende og kolde dage kan det være nødvendigt med en jakke med ekstra isolering og vindafvisende egenskaber eller ekstra lag under jakken. På mere milde vinterdage kan en jakke med god åndbarhed være det optimale valg for at undgå overophedning. Vær opmærksom på, hvordan dit barn reagerer på forskellige temperaturer og vejrforhold, og juster deres påklædning derefter.


Vinterjakker fra Mini A Ture - Kvalitet, design og bæredygtighed

Et af de mærker, som vi har haft i shoppen i flest år, er Mini A Ture. Mini A Ture er et anerkendt dansk mærke, der har specialiseret sig i overtøj til børn. Med deres skandinaviske design og internationale inspiration tilbyder de kvalitetsjakker, der både er funktionelle, bæredygtige og flotte. Mini A Ture's vinterjakker er stort set alle med tekniske funktioner og fremstillet i kvalitetsmaterialer, der er vand- og vindafvisende. Mini A Ture lægger også vægt enorm stor vægt på miljøvenlig produktion og bruger genbrugsmaterialer i deres designs. Med Mini A Ture får du ikke kun dansk design i høj kvalitet, men også et meget stort fokus på bæredygtighed og funktionalitet.


Vinterjakker fra Ver de Terre - Tidløs elegance og kvalitet

Et andet fantastisk overtøjsmærke er Ver de Terre, som vi også har forhandlet i rigtig mange år hos MilkyWalk.
En sjov historie om Ver de Terre er, at mange tror, at det er et fransk mærke på grund af navnet. Men Ver de Terre er pæredansk, og Karin Brandt startede mærket, da hun ikke kunne finde lækkert overtøj til sine egne børn.

Vi er stolte af at kunne tilbyde et bredt udvalg af Ver de Terre flyverdragter, jakker og regntøj til børn. Med deres klassiske og tidløse stil har mange af Ver de Terres modeller opnået status som uundværlige klassikere, herunder deres berømte arctic jakke til både drenge og piger.

Vi anbefaler Ver de Terre jakker til alle, der ønsker eksklusivt og luksuriøst overtøj til deres børn. Karin Brandt, ejeren af Ver de Terre, har designet overtøj siden 1993 og har formået at skabe et mærke, der kombinerer høj kvalitet og tidløs elegance.

Et Ver de Terre køb er en investering i kvalitet og et anerkendt brand. Deres flyverdragter og vinterjakker er eftertragtede genstande på platforme som DBA, Facebook Marketplace og Reshopper, hvilket gør dem til et valg med gode videresalgsmuligheder.

Vi har selvfølgelig også mange andre overtøjsmærker blandt vores udvalg. Vi tager løbende nye mærker ind, så udvalget kan variere fra sæson til sæson.
 

Gode tilbud på vinterjakker

Vi har ofte gode priser på vores vinterjakker fra tidligere sæsoner, hvilket betyder, at du kan finde kvalitetsjakker til en favorabel pris. Vores udvalg af udgåede modeller giver dig mulighed for at gøre en god handel, hvis du ikke har behov for den nyeste model. Vi har ind i mellem også tilbud på sæsonens nyeste jakker.
 

Hurtig levering og mulighed for fri fragt

Vi tilbyder altid fri fragt på alle ikke-nedsatte varer. Vores dedikerede team arbejder hårdt for at sikre hurtig levering inden for få hverdage, så dit barn kan være klar til vinterkulden på børnehavens legeplads eller i skolegården.